Tip!
Kære Chris. Jeg er en meget overvægtig pige på kun 21 år. Hele mit liv har jeg mere eller mindre værret hæmmet af min overvægt og meget lav selvtillid, har self engang vejet 59 kg hvor jeg nu vejer cirka 115kg, og det gør ondt, at jeg hver dag skammer mig over mig selv for det er overhovedet ikke nemt. Vil så gerne tabe mig så meget som muligt og leve sundt, det er bare så svært for hvad skal motivere mig hver dag til at dyrke motion, når man ingen venner har. Håber du har en del svar for har virkelig brug for dem. Mange tak på forhånd, hilsen Helena h jensen
Svar
Start hellere i dag end i morgen
Hej Helena, tak for dit spørgsmål. Det er altid trist at opleve, hvordan overvægten påvirker i negativ retning og det kan synes uoverskueligt at starte, men det er vigtigt, at du finder vejen for din egen skyld både på den korte og på den lange bane. Først og fremmest er det vigtigt at huske, at der findes mere end en vej mod vægttab. Hvad der virker for naboen, virker ikke nødvendigvis for dig. Din motivation bag at ville tabe dig bør være et ønske om at have det godt! At have det godt, ganske enkelt, så skal vægten nok følge med. Det er svært for mig at komme med en endegyldig løsning, for som sagt virker forskellige strategier for forskellige mennesker, men her kommer lidt inspiration.Fysisk aktivitet og maden du spiser er afgørende for din succes. Tænk på at bevæge dig så meget som muligt i løbet af dagen og her mener jeg ikke aktiviteter, hvor du skal trække i træningstøjet, men bevægelse, som indgår i hverdagen. Tage trapperne, cykling som transport, små aktive pauser i løbet af dagen mm. I relation til træning, så vælg noget du godt kan lide. Du vil ikke nødvendigvis synes det er sjovt – det gør jeg heller ikke altid. I relation til din træning, så start stille og roligt ud så kroppen kan vænne sig til den belastning, du udsætter den for. I relation til mad, så tænk både over hvad du spiser, men vigtigst af alt hvor meget du spiser.
Noter dit overordnede mål og sæt også gerne nogle delmål. Husk at være specifik og præcis. Når du sætter dine mål, så er det også en god idé at sætte en tidslinje på – en realistisk tidslinje, så du har noget at forholde dig til.
Det er også en god idé at finde nogle mennesker, som kan støtte dig i processen. Både til at træne sammen med, lave mad sammen med mm, men også som moralsk støtte undervejs.
Vær bevidst om, at ting tager tid. Du skal være tålmodig, selvom det ikke altid er let. Overvægten har været en del af dit liv gennem nogle år, så du kan ikke forvente, at det hele forsvinder på et halvt år.
Accepter modstand undervejs. Det bliver ikke let, men det kan lade sig gøre.
Beløn din indsats. Giv dig selv en belønning, når du når dine delmål og dit overordnede mål. Chokolade og slik er nok en dårlig idé, men det er en god idé at belønne din indsats. En ny trøje eller nye bukser eksempelvis.
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du kommer i gang med de livsstilsændringer, som du har brug for i dit liv.
Stay strong! Hu-Ahh!
Chris
LØB NU TV
Løb Nu anmelder
Søg
Løbskalender
Berlingske Medias løb
Brugerløb23/05/2012
















