Vejen til bedre løb. Første måned 9 kr. - herefter 29 kr.Bliv MEDLEM+
LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

31-årige Peter Bett Kipkosgei og 26-årige Gladys Kwambei vandt årets Eremitage-løb.
 Foto: Kristoffer Juul Poulsen

31-årige Peter Bett Kipkosgei og 26-årige Gladys Kwambei vandt årets Eremitage-løb.

Foto: Kristoffer Juul Poulsen

Nerven i Eremitagen

| Søndag den 4. oktober 2009, 23:29

Er det historien – altså Danmarks største og ældste motionsløb? Er det omgivelserne i Dyrehaven med slot, hjorte og skov? Er det den kolossale størrelse med 17.000 løbere, der ude på ruten synes som 100.000, fordi de bare bliver VED at komme?

Kommentar fra chefredaktøren

Som altid ligger nerven i det jordnære og i detaljen. Vist er det fantastisk at løbe i Dyrehaven. Vist er vi stolte af E-løbets historie og størrelse. Men det er i forventningens glæde, i oplevelsen og i det personlige, at det særlige ligger.

Undertegnede havde naboen med i går. Voksen mand med erfaring fra divisionsfodbold og som hver uge spiller old boys mod Michael Laudrup, Peter Møller og Todi Jónsson.

- Jeg har kriller i maven, sagde den voksne mand i bilen om forventningens glæde til sin debut.

Og kriller har vi alle sammen, når vi står i den kolossale startklump. Spænding har vi, når vi har succes og overhaler, eller når vi har krise i modvind, mudder og op ad bakke på den hårde del. Men først og fremmest er der glæden, smilene og rigdommen i løbet.

Lidt selvironi

Det er de strakte arme på løbere, der kommer i mål mere end en time efter de små sejrende kenyanere.

Det er den let kraftige mand, der ringer hjem til fruen fra målstregen, glad, men fuldstændig mørbanket og siger: »Tænd for kaffen. Jeg tager kage med hjem!« Og sidst og størst er det den danske (selv)ironi, når egne præstationer skal forklares. Som det blev hørt i målområdet fra en cirka 35-årig mand:

- Det blev en supertid. Den havde været til top 3, hvis jeg havde været kvinde i klassen 75-80 år.

Et konkurrenceløb er selve målet med vores træning. De små sociale drillerier med venner og med kolleger er et skønt incitament. Men det er i oplevelsens rigdom, at nerven i Eremitagen ligger. Det er fantastisk at træne derude en søndag morgen og se 50-100 hjorte i morgendis. I går var der ikke et dyr at se. Ikke på min rute i hvert fald. Men nerven var der helt ind i løbets hjerte. Vi var 17.000, der blev lidt rigere.

Del

Personlig træner

LØB NU TV

Løbeprogrammer

Personlig træner

Find en løbemakker

Søg

Spørg Chris

Løbskalender

Berlingske Medias løb
Brugerløb
23/05/2012

Rutemåleren

Debatforum

Skadesordbogen

Alt om B.T. Halvmarathon

Alt om E-løbet

Alt om Nykredit Invest Friløbet