Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
Sved uden at lugte
'No Stink' står der på indpakningen af t-shirten Oasis Crew fra Icebreaker, men der er mange flere og væsentligere grunde til at investere i denne lækre svedtransporterende trøje. Alt hvad der står skrevet om produktet og selv brugerudtalelserne, som ellers plejer at være fede markedsføringstricks lyver ikke. Så jeg kunne stort set skrive denne anmeldelse ved blot at kopiere teksten fra deres eget materiale.
På grund af den meget lette vægt (200 G/M2), og en uovertruffen pasform har man har bare lyst til at have den på indenunder alt, om så det er løb, mountainbike, ski eller landevejscykling, og faktisk også som 'hyggetrøje' derhjemme - for man kan slet ikke mærke, at man har den på, og alligevel gør den bare alt det, den skal.
Og så er der intet som naturmaterialer i modsætning til de mange syntetiske stoffer, som de fleste sportstrøjer er lavet af. Det er ikke ofte, man kan finde en kombination af et super lækkert økologisk produkt, der har top performance og samtidig har den en helt hotte pangfarve, så du kan holde dit look som en moderigtig chick. Den går simpelthen ikke på kompromis med noget.
Få masser gode tilbud i LØB NUs løbeshop, hvor du kan spare på løbesko, trøjer og løbegadgets
Naturlig og åndbar som ingen andre af trøjer jeg har haft. På de kolde dage behøver man blot en vindtæt jakke udenpå. I modsætning til de syntetiske trøjer, som jeg synes uanset tykkelse er kolde, giver den new zeelandske uld en god varme. De første par gange, nok mest fordi jeg var så afsindig glad for den, vaskede jeg den i hånden - det er jo ren uld.
Men det skulle jo testes om den virkelig kunne vaskes ved 40 grader i maskinen - og det kunne den heldigvis. Fasonen er intakt, og ingen små fnullerbørger. Svedundertrøjen scorer topkarakterer på alle punkter. Den sidder sæt uden at være stram. Den er let og super svedtransporterende, og den holder facon og fnuldrer ikke efter vask.
Og så er den lavet af naturmateriale og økologisk og meget moderigtig.
Trøjen er en 'Winter season',, men også på de varmere dage sker der intet ved at have ulden på - for svedtransporteringen er helt i top. Jeg kommer til at bruge den hen over sommeren, idet der er høj UV beskyttelse, og den er langærmet.
Hvad foretrækker du at træne i om sommeren? Del dine erfaringer om forårets bedste løbegear herunder.

















Skriv kommentar