Vejen til bedre løb. Første måned 9 kr. - herefter 29 kr.Bliv MEDLEM+

Mål og mening

Hej Chris
Tak for god brevkasse :-)
Jeg startede med at motionere og tabe mig i juni sidste år. Det går den rigtige vej og samtidig har motionen ved høj intensitet hjulpet gevaldigt på min tendens til tristhed.
Jeg træner 3-4 gange om ugen, konditionstræning og styrketræning.
Jeg har dårlig ryg og fod, som jeg skal lære at respektere.
Det er svært. Jeg vil helst presse mig selv hver gang og synes det er øv, hvis jeg ikke bliver bedre. I starten gik det hurtigt med at føle fremskridt(udgangspunktet var ret skidt), men nu er det som om jeg står stille. Hvis jeg træner længere tid siger kroppen fra. Prøver at lave intevaller på cykel, crostrainer og powerwalk.
Spørgsmålet er, hvordan bliver jeg tilfreds med det jeg gør, når nu jeg synes, det er sjovere at presse mig selv.
Mit mål vil være at kunne løbe igen, men ved ikke om det er helt realistisk med denne her krop (er KUN 39 år:-)).
Jeg synes, det er en kæmpe udfordring at sætte delmål og glæde sig over dem. Har hele tiden MÅLET i tankerne og så kan vejen godt blive tung.
Giver det mening?
Knus
Astrid Pedersen

Svar

Chris MacDonald
Cand. Scient. i Human Fysiologi – en sundhedsfaglig kandidatuddannelse

Udfordrende men realistisk

Hej Astrid, tak for de rosende ord og tak for dit spørgsmål. Godt at du kan mærke forskellen i dit liv efter du har ændret vaner. Way to go. Det er helt naturligt, at du har et ønske om at forbedre dig i takt med din forbedrede fysiske form og det er også helt naturligt, at du opnår plateaus undervejs og føler fremgangen går langsommere end i starten.

Uanset hvilken målsætning man har, så er det vigtigste parameter, at det er et udfordrende, men realistisk mål. På den måde øges mulighederne for at rykke grænser, men samtidig også med en realistisk mulighed for succes. Med andre ord nytter det ikke noget at have en målsætning om at løbe 10 km, hvis kroppen gentagne gange siger fra selv på de korte distancer. Det er naturligvis muligt at opbygge sin fysiske form, men i nogle tilfælde er det ikke muligt, desværre.

Jeg forstår du har svært ved at glædes over delmålene, men det skyldes måske, at MÅLET er sat for højt? Nu kender jeg ikke detaljerne, men jeg tror godt du kan presse din krop, du skal måske bare være meget bevidst om, at du ikke gør det i for høj grad. Der er for eksempel forskel på at gå fra et interval på 10 sekunder til 15 sekunder kontra at gå fra 10 sekunder til 30 sekunder, så det handler også om hvor store skridt du tager for at forbedre din fysiske form.

Jeg håber det giver mening og ønsker dig god træning. Stay strong stay graceful!

Chris

Personlig træner

LØB NU TV

Løbeprogrammer

Personlig træner

Find en løbemakker

Triathlon

Inspiration og artikler om triathlon.

Løb Nu anmelder

Søg

Spørg Chris

Løbskalender

Berlingske Medias løb
Brugerløb
23/05/2012

Rutemåleren

Debatforum

Skadesordbogen

Alt om B.T. Halvmarathon

Alt om E-løbet

Alt om Nykredit Invest Friløbet