Kronisk migræne, spændingshovedpine og depression.
Hej Chris,
Jeg har et spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
Jeg har i mange år, lidt af kronisk migræne og spændingshovedpine, så jeg har hovedpine hver dag.
Oveni har jeg en depression, hvilken sikkert er udløst af de kroniske smerter.
Jeg har i lang tid, tænkt på om noget motion, kunne hjælpe på min situation - men det har været fuldstændig umuligt for mig, at komme i gang.
Jeg har virkelig brug for, nogen til at hjælpe mig - da lægerne har givet op og har sagt, at jeg skal lære at leve med mine smerter.
Jeg kan ikke løbe, pga. Dårlige knæ.
Jeg vejer 65 kg og er 164cm høj.
Jeg bor i Randers.
På forhånd tak.
Hilsen Helle
Svar
Motion har en potentiel effekt
Hej Helle, tak for dit spørgsmål. Kost, søvn og motion er vigtige parametre for hvordan vi har det og motion er især vigtig, når man lider af kroniske smerter, fordi man potentielt holder kroppen aktiv og øger sin chance for at få det bedre.Jeg er naturligvis klar over, at motion og fysisk aktivitet kan være en udfordring, når du har kroniske smerter, for det er en hårfin balance. Det kan være svært at komme i gang med kroniske smerter og så risikerer du også at fremprovokere er migræneanfald, hvis intensiteten bliver for høj.
På det forskningsmæssige område er resultaterne blandede. Nogle har målt en positiv effekt, ingen effekt eller en negativ effekt, så det viser blandt andet, at mennesker er forskellige og at den fysiske aktivitet skal doseres forskelligt.
Du er nødt til at forsøge dig lidt frem mht. træningsform, træningsfrekvens og træningsvarighed. Der er flere muligheder, så du må forsøge at finde frem til den træningsform, som passer dig bedst. Du skal vælge mellem aktiviteter som du godt kan lide, men også lytte til og respektere, hvordan den givne træningsform påvirker din migræne.
Løb er på ingen måde den eneste mulighed, så undersøg hvad der er af muligheder i dit nærmiljø enten på egen hånd eller på hold med andre.
Jeg håber du kommer i gang med den fysiske aktivitet og potentielt reducerer dine kroniske smerter. Stay strong stay graceful!
Chris
LØB NU TV
Løb Nu anmelder
Søg
Løbskalender
Berlingske Medias løb
Brugerløb23/05/2012
















