kost og halvmarathon
Hej Chris
Jeg har to gange løbet halvmarthon, begge gange med en OK tid lige omkring 1:40
Når jeg når ud omkring 12 Km begynder jeg at blive sulten, det ender med at jeg har det virkeligt dåligt fra 16 km og hjem. Jeg har svært ved, at vurdere hvad man skal spise før et løb, og hvornår man skal stoppe med at spise, det har begge gange resulteret i at jeg har løbet på en portion havergryn og et æble, samt en del vand. har du nogle gode råd, til kost og væske optil og under halvmarathon?
MVH
Morten
Svar
Prøv dig frem
Hej Morten, tak for dit spørgsmål og tillykke med to flotte gennemførte halvmaratons. Med hensyn til mad og drikke før og under fysisk præstation, så er det meget individuelt og derfor er du nødt til at prøve dig frem under din træning. Eksperimenter aldrig under selve konkurrencen. De fleste spiser et større måltid 2-4 timer inden konkurrencen og det vil ofte være en portion havregryn eller havregrød med nødder og tørret frugt. I relation til mængden skal du prøve dig lidt frem. Nogle præsterer bedst, hvis de også spiser en banan eller får lidt flydende energi ½-1 time inden løbet. Hvis vi antager, at dine depoter er godt fyldte og du løber med en høj intensitet, vil du måske have brug for lidt energi undervejs efter en god times tid. Her er det igen individuelt om energien indtages i fast eller flydende form. Med hensyn til væske er den vigtigste strategi at holde dig hydreret hele tiden for det er svært at indhente et væskeunderskud og det er heller ikke hensigtsmæssigt at drikke for meget, så du skal på toilettet hele tiden. Kroppen kan ikke optage meget mere end ½-1 liter væske i timen afhængig af andre faktorer.Jeg håber det gav dig lidt inspiration, men som sagt er det meget individuelt og du er derfor nødt til at prøve dig frem.
Stay strong!
Chris
LØB NU TV
Løb Nu anmelder
Søg
Løbskalender
Berlingske Medias løb
Brugerløb23/05/2012
















