fedt til muskler
hej chris.
Jeg er en ung mand på 19 år, som har taget lidt for mange kilo på. Jeg løber nu dagligt og tænker meget over hvad jeg spiser. Men jeg er i tvivl om i hvilken mængde jeg skal spise da jeg også styrketræner og gerne ville omdanne det fedt jeg har til muskler. For at tabe mig skal jeg spise mindre kalorier end jeg bruger i løbet af en dag men for at tage muskler på skal jeg spise flere så hvad gør jeg?
Svar
Fokuser på styrketræning hele tiden
Tak for dit spørgsmål. Godt at du er kommet i gang med både kredsløbstræning, styrketræning og fokus på din mad.Det er sikkert ikke, det du mener, men jeg vil gerne understrege, at fedt ikke bliver til muskler. Man reducerer sin fedtmasse og øger sin muskelmasse i en optimal opsætning, men fedtvævet bliver ikke til muskler. Bare så vi er enige.
I teorien er det korrekt, at du skal være i energiunderskud for at tabe dig og energioverskud for at øge din muskelmasse, men da jeg lavede Chris på Vægten programmerne skulle deltagerne smide en masse overflødige kilo og undervejs lavede vi en DEXA scanning, som blandt andet måler fedtmasse og muskelmasse.
Over et år tabte deltagerne mange kilo og selvom de i overvejende perioder havde været i energiunderskud formåede vi at bevare deres muskelmasse og til sidst øge deres muskelmasse.
Mit råd til dig er at starte med at fokusere på at få tabt de ekstra kilo du gerne vil af primært gennem kredsløbstræning, men glem ikke styrketræningen undervejs, så du kan bevare din muskelmasse. Herefter kan du fokusere på et progressivt styrketræningsprogram, hvor du øger din muskelmasse.
Overvej om det er for hårdt for kroppen at løbe hver dag og overvej andre alternativer.
God træning. Stay strong stay graceful!
Chris
LØB NU TV
Løb Nu anmelder
Søg
Løbskalender
Berlingske Medias løb
Brugerløb23/05/2012
















