Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
Lev 15 år længere
Du har sikkert hørt det før. Det er bedre at være overvægtig og fysisk aktiv end at være tynd og doven. I dag er omkring hver anden dansker overvægtig, delvis på grund af et ændret miljø omkring os. For mindre end 100 år siden blev al produktionen i Danmark udført af menneskers muskelkraft, men i dag har maskinerne taget over. Samtidig bevæger vi os mindre end nogensinde og tilgængeligheden af usund mad er enorm.
Nogle forskere kalder verden omkring os for giftig, når det drejer sig om at bevare en normal kropsvægt. Jeg synes derfor, det er vigtigt at stille spørgsmålet: 'Kan man være overvægtig og sund?' Spørgsmålet er relevant, både fordi andelen af overvægtige er stor, samtidig med at succesraten for vægttab er lav. 80-90 pct., som taber sig, ender med at tage på igen indenfor fem år.
Opret en gratis profil og stil dit eget spørgsmål til Chris MacDonald på LØB NU
Svaret på spørgsmålet er ikke helt enkelt, da der er forskellige svar at finde i den videnskabelige verden.
Se Chris' 'russiske roulette' her
I sidste uge udkom et nyt studie i tidsskriftet Applied Physiology, Nutrition and Metabolism Journal. Her fandt man, at overvægtige personer, som ikke har symptomer på forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, forhøjet blodsukker eller andre medicinske symptomer, ikke har øget risiko for at dø tidligt, sammenlignet med normalvægtige personer.
En af studiets forfattere går så vidt som til at sige: 'Vores studie sætter spørgsmålstegn ved tanken om, at alle fede personer skal tabe sig'.
Det kan være en farlig udtalelse. For selv om undersøgelsen peger på, at det er sandt, er den også forbundet med en del usikkerheder.
Undersøgelsen viste ganske rigtigt, at en overvægtig person uden de ovennævnte sygdomme ikke dør tidligere end normalvægtige, men denne type overvægtige forekommer meget sjældent.
Faktisk er det kun en ud af fem overvægtige, der hører til denne kategori. Ikke overraskende viste det sig desuden, at de 'sjældne tilfælde' spiste sundt og motionerede.
Forskere, som professor Steven Blair fra University of South Carolina, mener, at det er bedre at være overvægtig og i god fysisk form end at være tynd og i dårlig form. Adskillige undersøgelser har vist, at det er farligere ikke at bevæge sig, end det er at være overvægtig. Så ligegyldigt hvad vægten siger, er det altså en god idé at motionere og være i god form. Motion reducerer nemlig risikoen for sygdom drastisk, og det gør det mere realistisk at opnå idealvægten.
Med det sagt, så er det værd at bemærke, at motion ikke er nok, og at det ikke fjerner de farlige konsekvenser af at være overvægtig.
God strategi
Sidste år publicerede Johan Arnlov et studie i Journal of Circulation. Han havde undersøgt sammenhængen mellem overvægt og metabolisk syndrom, hvor man lider af tre eller flere af følgende symptomer: Forhøjet blodtryk, forhøjet og for lavt kolesterol, forhøjet niveau af fedt i blodet, stor livvidde og nedsat evne til at regulere blodsukker.
Resultatet var, at har man både ekstra kilo på sidebenene, samtidig med at man lider af tre eller flere af sygdommene, så er risikoen for hjertekarsygdom øget med 74 pct.
For normalvægtige personer med disse sygdomme er der tale om 63 pct. øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Er man derimod overvægtig med en sund blodprofil, har man stadig 50 pct. øget risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom.
Den bedste løsning på overvægt er aldrig at blive overvægtig. Det kan ikke komme bag på nogen. Den næstbedste løsning er at være overvægtig, hvor man er i god fysisk form og spiser sundt.
Vejer man for meget, er det en god strategi at sigte efter et vægttab på 5-10 pct. af kropsvægten via sund mad og motion. Det reducerer risikoen for næsten alle sygdomme. Når vægttabet er bevaret gennem en periode, kan man yderligere sigte efter at tabe 5-10 pct. af kropsvægten.
At bevare kropsvægten er helt nødvendigt, så mist ikke modet, når vægten stabiliseres i en periode efter vægttab.
Russisk roulette
Her til sidst vil jeg gerne introducere min teoretiske 'livets russiske roulette' for dig. I sidste ende dør vi alle sammen, men hvem vil ikke gerne nedsætte risikoen for at dø for tidligt og samtidig øge funktionaliteten i de sidste 10-15 år af vores liv? Ingen lever helt uden risiko.
Gener, livsstilsvalg og held er forskellige faktorer i livets russiske roulette. Jeg har lavet en teoretisk russisk roulette for at illustrere effekterne af livsstil i forhold til kropsvægt.
Vær opmærksom på, at overvægtige personer, som taber 10 pct. af deres kropsvægt og bevarer kropsvægten stabil, kan reducere deres risiko med 10 pct. Det gælder dog ikke, hvis man er ryger. I de tilfælde forbliver risikoen 100 pct., hvis det er kombineret med fysisk inaktivitet og mindre sund mad. En hård kendsgerning, men faktum er faktum.
Hvordan spiller du livets russiske roulette? Hvor mange kugler har du i dit kammer?.



















