Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
Bananen er en rigtig god spise både før, under og efter løb.
Foto: ScanpixDet skal du spise før løb
Vi ved alle sammen, at mad og drikke er vigtige komponenter i det perfekte løb. Brugerne har derfor delt deres bedste råd til, hvad man skal spise og drikke for at være bedst muligt forberedt på sit løb.
Jeanett spurgte andre løbere til råds i LØB NUs debatforum. Hun skulle deltage i halvmarathon og var i tvivl om, hvad hun skulle spise og drikke før den store dag.
Har du spørgsmål om kost og træning? Spørg LØB NUs løbeeksperter til råds i brevkassen
Det var der flere, der havde bud på. Især på LØB NUs Facebook side var der massere gode råd at hente.
Derfor har redaktionen sammensat en liste med de bedste råd fra brugerne:
Linette Juel:
'Jeg løber også en del halve og hele marathon. Og ugen op til spiser jeg pasta med kylling i forskellige former og supplerer med ris eller salat i stedet for kød, det kunne være med en skive rugbrød eller noget groft brød. Dagen før spiser jeg pasta og kylling. På dagen en lille portion havergrød eller brød med ost.'
Lotte Olsen:
'Spis hvad du plejer, uden at springe nogen måltider over! Drik en masse vand!'
Majken Falkenberg:
'Det er meget individuelt. Men det virker for mig med en stor skål havregrød lavet på vand og en banan til. Banan holder også på væsken, så du ikke skal tisse for meget. Vand skal der til men ikke 10 liter. Alt efter temperatur (gælder ej i f.eks løb i Dubai), men en god tommelfinger regel er, at du kan løbe en times tid uden væske såfremt din væske balance er ok. Din urin bør være lysegul. Er den for mørk bør man drikke mere. Er den vandfarvet, bør man holde inde med væske. Det sagt så husk også sukker. Jeg løber på isogel da den er blandet allerede. De læskedrikke, der serveres ved løb, indeholder meget raffineret sukker. Pøj pøj med løbet.... Husk endelig at spise lige efter løbet, også selvom du ikke er sulten. Dine muskler vil elske dig for det og det er vigtigt i forhold til restitution.'
Susi Schumann:
'Vigtigst er dagene optil: Brune ris som base og noget let protein (tun, kylling). Samme dag havregrød om morgenen og noget meget letfordøjeligt ved 12-tiden (pasta, skive lyst brød m honning, havregryn m lidt havremælk) i timen før start en Power Bar (energibar), tre Power Gels i lommen og så er du klar. Stop at drikke vand 1 1/2 timme før start. God tur:)
Deltag i debatten om kost før løb på LØB NUs debatforum eller deltag i debatten på LØB NUs Facebook-side



















