Løbnu.dk

I det 18. århundrede opstod den industrielle revolution, og i dag står vi midt i en teknologisk revolution. Vi er vant til konstante input. Facebook, telefon og mailen tjekkes hvert 10. minut. Det er en spændende og naturlig udvikling, men på samme tid en farlig udvikling i relation til fysisk og mental sundhed, hvis vi ikke er rustet med den rette viden og de rette vaner.

Opret en gratis profil på LØB NU og stil dit eget spørgsmål til Chris MacDonald

Verden omkring os har ændret sig radikalt i løbet af relativ kort tid. Mens verden omkring os ændrer sig konstant, så er en faktor mere eller mindre forblevet uændret. Vores gener. Vores genetik har stort set ikke ændret sig de seneste 10.000 år og det skaber potentielle udfordringer for vores overordnede velvære og vores sundhed.

Da jeg i sin tid kom til Danmark for at studere på Københavns Universitet, stødte jeg for første gang på et meget interessant emne.

Her blev jeg introduceret for menneskets jæger/samler genetik. En af de første artikler jeg læste om emnet, var skrevet af Manu V. Chakravarthy og Frank W. Booth i 2003 og publiceret i ’Journal of Applied Physiology’. Chakravarthy og Booth udbyggede James V. Neels teori fra 1962 om ’the thrifty genotype’.

Kort fortalt er menneskets genetik baseret på en cyklus, som typisk bestod af sult og jagt (et højt fysisk aktivitetsniveau) efterfulgt af et festmåltid (et lavt fysisk aktivitetsniveau).

For at sikre overlevelse er den menneskelige krop i dag ’indstillet’ til at lagre mest mulig energi, når maden er tilgængelig og samtidig indrettet til et højt fysisk aktivitetsniveau.

Vi har mad nok - hele tiden

De mange livsstilsrelaterede sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes, er blandt andet opstået, fordi langt de fleste mennesker i den vestlige verden har mad, tobak og alkohol tilgængeligt hele tiden, og det er ikke nødvendigt at bruge kroppen for at komme fra A til B. Man behøver ikke engang rejse sig fra sofaen for at skifte tv-kanal.

Vi udfordrer altså vores genetik ved at have masser af energi tilgængelig hele tiden i kombination med et meget lavt fysisk aktivitetsniveau.

Læs mere om, hvordan du taber dig på LØB NUs slankesektion

Nu tænker du måske: ’Det er godt nok alt sammen, men vi lever meget længere i dag end tidligere, så hvad skal vi bruge fortiden til?’. Forstå mig ret. Jeg siger ikke, at det moderne liv udelukkende er dårligt. Jeg elsker min computer, min smartphone og mit tv, og jeg kunne ikke forestille mig at leve i en mere interessant tid, end jeg gør lige nu.

Hvis der fandtes en tidsmaskine, som kunne bringe mig tilbage til jæger/samler tiden, så ville de ikke få mig med uden modstand. Under ingen omstændigheder ville jeg leve i en anden tid.

I dag lever vi længere end tidligere netop på grund af den ændrede verden omkring os. Vi har rent vand i hanerne, varme i radiatoren, kloaksystemer, antibiotika, nyfødte overlever i langt højere grad fødslen osv.

Disse forbedringer er skabt i revolutionens kølvand og spiller en essentiel rolle for vores helbred og vores sundhed. Der er altså ingen tvivl om, at den ændrede verden har påvirket vores helbred og dermed også levealderen såvel positivt som negativt.

Med det sagt så er vi nødt til at acceptere og indse, at vi lever i en verden, som ikke går hånd i hånd med vores jæger/samler-gener, og det kan have negative konsekvenser for vores biologi, psykologi og sociologi.

Sundhed handler ikke alene om antal leveår og om at snyde døden - for den vej skal vi alle. Men sundhed handler i højere grad om at have god energi og at have det så godt som muligt, så mange dage som muligt. Det handler om at optimere og få mest muligt ud af livet, mens vi kan sætte et personligt aftryk i den menneskelige historie.

Fedt, salt og sukker

Vi har revolutioneret vores fysiske aktivitetsniveau, og vi har også revolutioneret maden. Den vestlige kost er rig på fedt, salt og sukker. I nogle sammenhænge i en sådan grad, at man kan diskutere, om det er mad, men under alle omstændigheder i en sådan grad, at vores forfædre ikke ville genkende det som mad. De ville helt sikkert kunne lide det, men det er en helt anden sag.

Paleo diæten (stenalderkosten), middelhavskosten (frugt, grøntsager, bælgfrugt, nødder, fisk mm.) og den nordiske kost (fisk, kål, rugbrød, æbler, rodfrugter mm.) er naturligvis forskellige, men minder på mange måder om hinanden, og det gennemgående tema er mad fra naturen.

Spis mad fra naturen. Jeg er ikke tilhænger af fanatisme, så derfor er mit budskab ikke, at du i morgen går barfodet til den nærmeste skov for at samle bær og går på jagt efter din mad. Alt med måde.

Vi skal acceptere og forstå vores genetik. Vi lever ikke i et jæger/samler-samfund længere, men med den rette viden, de rigtige strategier og gode vaner kan vi optimere vores overordnede velvære og sundhed i et samfund i overhalingsbanen.