Vejen til bedre løb. Første måned 9 kr. - herefter 29 kr.Bliv MEDLEM+
LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Intet svar på vandrende smerter

| Lørdag den 6. august 2011, 06:00

Udsigten til en spændende løbsoplevelse kan nemt resultere i en større eller mindre løbeskade. Og så er det jo brandærgeligt, hvis skaden bliver af længere varighed. LØB NU's ekspert forklarer om senebetændelse ved baglårsfæstet.

Brevkassen

Hej,
Jeg har i snart 3 måneder døjet med en skade i venstre ben. Jeg føler smerter/uro, der løber fra balle over baglår og ned i læg. Smerten flytter sig lidt rundt, men generelt er baglåret meget spændt og det trækker i læg.

Har løbet rigtig meget - 3 gange om ugen gerne over 10 km og problemerne opstod i forbindelse med træning til Berlin ½ maraton. Udfordringen er, at ingen kan fortælle mig hvad, det egentlig er og hvad, der virker....

Har været hos to fys, kiroprakter, zoneterapi samt på Gildhøj uden at være kommet videre.

Har skåret løbet ned til 5 km et par gange om ugen og lidt styrketræning, men vil så gerne igang igen. Har hørt om mange med lignende skader, men hvad er opskriften for at komme af med den og forebygge den?

vh
Jeanne

LØB NU's ekspert i skader svarer:

Senebetændelse ved baglårsfæstet

Hej Jeanne.
 
Du har sandsynligvis fået en 'betændelse' (inflammation) af baglårsmuskel-senefæstet ved siddeknoglen.

Ikke sjældent ses en irritation af slimsækken samme sted (det giver smerter, når du sidder på noget hårdt). Skaden opstår typisk ved gentagne ensartede (over)belastninger (løb, spurter). Herved opstår der mikroskopiske bristninger i senen og specielt ved senefæstet.

Senebetændelsen er en advarsel om, at træningen er for belastende for den aktuelle muskelsene, og hvis ikke belastningen reduceres, kan der opstå en bristning af baglårsmuskelfæstet på siddeknoglen ('fiber'), med et betydeligt længere genoptræningsforløb til følge.

Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og genoptræning, der ofte er langvarig. Se eventuel træningsvejledningen på LØB NU's skadeordbog (skader, balde, siddeknoglen-senebetændelse).

Ved manglende fremgang trods regelret genoptræningen kan medicinsk behandling overvejes i form af injektion af binyrebarkhormon rundt om det betændte muskelsenefæste på siddeknoglen. Da injektion af binyrebarkhormon er et led i en genoptræning af en langvarig skade, er det afgørende nødvendigt, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger.

Senen kan naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode.

Venlig hilsen
Ulrich Fredberg
Speciallæge i idrætsskader - Regionshospitalet Silkeborg

Del

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere. Opret en gratis profil og del dine kommentarer.

Personlig træner

LØB NU TV

Løbeprogrammer

Personlig træner

Find en løbemakker

Søg

Spørg Chris

Løbskalender

Berlingske Medias løb
Brugerløb
23/05/2012

Rutemåleren

Debatforum

Skadesordbogen

Alt om B.T. Halvmarathon

Alt om E-løbet

Alt om Nykredit Invest Friløbet