Vejen til bedre løb. Første måned 9 kr. - herefter 29 kr.Bliv MEDLEM+
LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

Chris Macdonald er på hemmelig mission efter sunde madvarer.
 Foto: Colourbox

Chris Macdonald er på hemmelig mission efter sunde madvarer.

Foto: Colourbox

Undgå kræsne børn

| Tirsdag den 7. september 2010, 13:35

Det kan være mere end almindelig svært for forældre få at børnene til at spise sund mad. Kartofler, broccoli og andre super sunde madvarer står ikke ret højt på hitlisten hos de fleste børn. Og de som de fleste forældre kan nikke genkendende til bliver desværre også bekræftet af statistikkerne.

Chris Macdonald jager sunde madvarer

Og tallene ser bestemt ikke gode ud. Jo godt nok får de fleste børn under 10 år de anbefalede 400 gram frugt og grønt om dagen, men efter 10 års alderen går det virkelig ned ad bakke.

Opret en gratis profil på Løb Nu og stil dit eget spørgsmål til Chris Macdonald

Kun 10 procent af alle børn mellem 11 og 14 får de 600 gram frugt og grønt om dagen, som anbefalingen lyder på. Det tal synes jeg er chokerende lavt. Og kun omkring 25 procent af børnene får 400 gram frugt og grønt om dagen, så man kan roligt sige, at det ikke ser særligt godt ud.

Men selvom tallene ser dystre ud, er det ikke det samme som, at forældre ikke kan gøre noget for at rette op på børnenes spisevaner. Og en af de vigtigste måder at få børnene til at spise sundere på, er ved at udfordre dem.

For hvis du ikke i det mindste prøver at få børnene til at spise sundere, ja så kan du være ret sikker på at det ikke vil lykkes. Sørg for at frugt og grønt altid er tilgængeligt og inviter børnene med i køkkenet.

Jo mere de er involveret i madlavningsprocessen, jo større er sandsynligheden for at de også får lyst til at smage på de sunde madvarer. Ja faktisk synes jeg, at man skal starte allerede i supermarkedet, når man køber ind med sine børn .

Prøv f. eks. at give dit barn opgaven med at finde alle de grøntsager I skal bruge til aftensmaden, mens du selv finder noget andet. På den måde involverer du barnet i processen og giver dit barn en følelse af at have betydning for madlavningsprojektet.

Og når I så bagefter sidder ved middagsbordet, er der også langt større chance for, at dit barn har lyst til at smage de grøntsager der blev fundet på den store grøntsags-mission i supermarkedet.

Præsentation vinder

Det er dog ikke nok bare at sende dine børn på hemmelige missioner i frugt-og grøntafdelingen, for hvis du ikke har vist dit barn hvordan en peberfrugt eller andre grøntsager ser ud, lykkes missionen ikke. For helt ærlig, ingen - heller ikke voksne - gider jo at spise noget de ikke aner hvad er.

Præsenter maden på en indbydende måde. I et studie præsenterede man frugt for børn i alderen 4-7 år på 2 forskellige måder. Man havde et scenarie hvor jordbær, vindruer og æbler var skåret i mindre stykker og serveret i en melon pyntet med små cocktail pinde. Et andet scenarie, hvor frugten var skåret i mindre stykker, men blot præsenteret på en tallerken.

Ikke overraskende spiste børnene mere frugt når det blev serveret på en sjov måde. Men husk at variere præsentationen, den samme præsentation bliver formentlig ikke ved med at virke.

Del

Personlig træner

LØB NU TV

Løbeprogrammer

Personlig træner

Find en løbemakker

Søg

Spørg Chris

Løbskalender

Berlingske Medias løb
Brugerløb

Rutemåleren

Debatforum

Skadesordbogen

Alt om B.T. Halvmarathon

Alt om E-løbet

Alt om Nykredit Invest Friløbet