Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
Her er færdselsregler til DHL
DHL-stafetten er ikke just kendt for at være løbet, hvor man sætter den perfekte PR. Mange mennesker, ujævnt underlag, folk der stopper op midt på ruten, flaskehalse og røgen fra grillen er altsammen kendetegnende for årets største motions firmafest.
Man høre rigtig mange folk brokke sig over, at de ikke kan komme frem, og folk er for langsomme, men man skal altså også huske på, at det her er et motionsløb for alle niveauer. Hvis man gerne vil løbe et konkurrenceløb, så må man jo melde sig til Danmarksmesterskaberne eller noget andet, siger speaker til årets DHL løbetræner Morten Mauritson.
Stil spørgsmål om løb og træning til LØB NUs løbeekspert Morten Mouritson i Brevkassen
For at mindske risikoen for sammenstød, irritation og sure tilråb anbefaler han dog, at man lærer de gængse løberegler at kende.
- Den vigtigste regel er det, som jeg kalder rulletrappe-reglen. Står man stille eller løber meget langsomt, så hold til højre, på den måde kan de meget hurtige løbere komme udenom en, siger han og fortsætter:
Se alle billederne fra DHL-stafetten i København
Se alle billederne fra DHL-stafetten i Århus
- Desværre sker der ofte det, at lige meget hvor mange gange, jeg siger det i højtalerne, så er der folk, der stoppe op midt på stien, og så kommer de her hurtigløbere med 20 km i timen, som ikke har en chance for at sænke farten tilstrækkeligt til at undgå sammenstød, og så har vi balladen. Han har derfor lavet dette færdselskodeks for løberne tol årets DHL.
Færdselsregler til DHL
Rulletrappereglen: Står du stille eller går meget langsomt, så hold til højre. Lad venstresiden - eller cykelstien - være fri til hurtigløberne.
Giv signal for stop: Kan du se, at snørrebåndet er gået op, eller du er ved at løbe tør for energi, så ræk lige armen i vejret, som når du markerer stop på cykelstien, så løberne bagved kan se, at du er ved at stoppe op. Lad være med at stoppe brat op, men sænk langsomt farten og søg mod højre.
Marker hul eller genstande på jorden: Spotter du en stor gren på jorden foran dig eller et stort hul, så råb det højt, så løberne bag dig også har mulighed for at reagere.
Hold takt og tone: Selvom du får en arm i siden, eller en løber stopper op lige foran dig, er der ingen grund til at skabe dårlig stemning. Feltet er oftest meget fyldt, og det kan være svært at undgå mindre sammenstød. Lad være med at hidse dig op, råbe skældsor eller give fingeren til folk på vejen.
Gå på række: Det kan være hyggeligt at finde en forbundsfælle, der ligesom en selv er gået død og har brug for at gå et stykke. Det skal der også være plads til, men lad være med at spærre hele stien. Mange steder på ruten er stien i forvejen smal. Skal man følges med andre, så gå på række som ænderne ude til højre for at sikre, at andre løbere kan komme forbi.
Aldrig stoppe i sving: Det kan blive rigtig farligt at stoppe op i et sving. Her er man nemlig oftest i en blind vinkel for andre løbere, og derfor er det vigtigt, at man undgår at stoppe op her.
Hjælp en medløber: Husk altid, at DHL er et motionsløb og ikke OL. Ser du en skadet løber, så spørg altid, om du skal hjælpe eller giv den nærmeste samarit besked.
Få den store guide til DHL-stafetten med træningsprogram, skadesguide og træningstips her













