Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
De 5 faser fra sofakartoffel til løber
Er det nu, du skal i gang med at løbe? Eller er ideen knap nok opstået endnu? Fra den første lille spirende tanke i din hjerne til de faste løbeture går du gennem fem faser for motivation. Se dem her og find dig selv.
Det er de færreste, der er født som løbere. De fleste af os skal igennem et bestemt mønster, før vi får integret løbeturen i hverdagen.
Se her hvordan det typisk foregår:
1. Førovervejelsesstadiet
Du har ikke gjort dig nogle tanker om at lette dig fra sofaen og ændre livsstil. Du elsker typisk at ligge på langs, og du sætter pris på at have sukker inden for rækkevidde.
2. Overvejelsesstadiet
Du er så småt begyndt at overveje, om du vil begynde at løbe. Du lister op, hvad fordelene ved at få sved på panden vil være, og du oplever modsatrettede følelser ved at gøre det. Det er svært for dig at afgøre, om du egentlig har lyst, men ideen om at løbe vokser sig stadig større.
3. Forberedelsesstadiet
Nu har du truffet et valg, og du vil i gang med at løbe. Du går i gang med at skaffe det nødvendige løbeudstyr såsom de rette sko og åndbart løbetøj. Du planlægger løberuter på nettet og du begynder at overveje, hvilken kost du spiser. På dette stadie er der både tale om en mental og en praktisk forberedelse.
4. Påbegyndelsesstadiet
Nu tager du rent faktisk løbetøj - og sko på og bevæger dig ud i den friske luft. Dette stadie kan strække sig over flere uger og måneder, da det er nu, du indfører løb som en del af din hverdagsrutine. Jo bedre det lykkes dig at gøre løb til en vane på linje med madlavning og andre faste ritualer, jo større er chancen for at de sunde løbevaner bider sig fast. Du arbejder på dit løbeprojekt, og du er fokuseret på at blive ved.
5. Vedligeholdelsesstadiet
Nu er løb blevet en integreret og naturlig del af din hverdag, og den store udfordring er nu at blive ved med at løbe. Et problem kan være, at du måske ikke får sammen kick ud af at løbe længere eller at du ikke synes regnvejr rimer på løbetur. Et godt råd kan derfor være at skaffe sig selv en løbemakker eller at minde sig selv om, hvorfor man i første omgang gik i gang med at løbe.
Kilde: Cand. psyk. Nanna Ruengkratok Lang, adjunkt ved Ernæring og Sundhedsuddannelsen, Via University College (www.viauc.dk)
Se artiklen på fri.dk














Skriv kommentar