Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
Vinterkulden er slet ikke så dårlig at løbe i, som mange løbere tror.
Foto: Henning BaggerVintervejr er løbevejr
Minusgraderne og kulden er slet ikke så tosset for løbetræningen, som mange løbere tror. Faktisk er kulden rigtig god at træne i, da luften om vinteren ofte er tør, og kroppen nemmere kommer af med varmen i de lave temperaturer.
- At det skulle være ubehageligt og skadeligt at få kold luft ned i lungerne, når man løber i frostvejr er noget ammestue snak. Det skal være helt ekstremt koldt, før det ikke er godt at løbe.
Sådan lyder den kontante melding fra løbetræner og medejer af DinForm.DK Carsten Hejbøl, der bestemt ikke mener, at det kolde vejr kan bruges som undskyldning for ikke at passe løbetræningen.
Vil du have et personligt løbeprogram til vintertræningen? Så KLIK HER og bliv Medlem+
- Det ser selvfølgelig klart, at man på grund af mørket måske ikke har helt den samme fleksibilitet med, hvornår man kan løbe som om sommeren,så derfor er det vigtigt at lægge en plan for vintertræningen, siger Carsten Hejbøl
-Den største fejl, mange løbere begår, når de ikke rigtig får løbet om vinteren, er at de har glemt at lægge en plan. Og her snakker vi altså om en helt og aldeles ufravigelig plan, lyder opfordringen fra DinForm ejeren.
Men det er, i følge Carsten Hejbøl, ikke nok at have planen i hovedet. Den skal skrives ned og gerne hænges på køleskabet, så man er sikker på at se den.
- Og derudodover er det jo også en altid en god idé, at involvere andre i planen. Enten som en decideret løbemakker eller også bare ved at fortælle: Det her er min plan, og den vil jeg følge hele vinteren. Så har man også forpligtet sig overfor andre end sig selv, forklarer Carsten Hejbøl
Udover kulden kan også sne og is virke afskrækkende på løbere om vinteren, men et lidt mere "usikkert" underlag, kan faktisk også godt vendes til en fordel.
Mangler du tøj til vintertræningen? Så KLIK HER og lad dig inspirere i shoppen
- Tænk på, at du bliver tvunget til at have en skærpet opmærksomhed og bruge flere muskler, når du skal korrigere dine skridt, hvis der ligger sne og is på vejen. Men selvfølgelig skal du ikke løbe, hvis der spejglat og stor risiko for at falde, understreger Carsten Hejbøl.
















