Vejen til bedre løb. Første måned 9 kr. - herefter 29 kr.Bliv MEDLEM+
LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

Så går starten .... afsted på den 10 km lange rute.
 Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Så går starten .... afsted på den 10 km lange rute.

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Vi er vilde med løb

| Onsdag den 1. september 2010, 12:22

De store løbsarrangører oplever stigninger i deltagerantallet på op imod 20 procent i disse år og må melde alt udsolgt til flere af de mest populære løb. Berlingskes eget løb, FriLøbet, slår også alle rekorder. Cirka 6.300.

Friløbet 2009

De ses overalt. I alle aldre og størrelser. På alle tidspunkter af døgnet og på snart sagt enhver sti og vej i det ganske land. Danmark er blevet en nation af løbere. På få år er løb blevet den absolutte nummer et, når danskerne bliver spurgt til deres motions- og sportsvaner.

Tilmeld dig FriLøbet HER.

Hver fjerde dansker over 18 år svarer, at de løber regelmæssigt. Det placerer løb som danskernes foretrukne kilde til motion – kun overgået af vandre- og gåture, viser den hidtil største undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner, som Idrættens Analyseinstitut har lavet. Idrætsanalytiker og forfatter til rapporten, Maja Pilgaard, siger:

- Løb er den største motionsform herhjemme. 25 procent af alle adspurgte i vores undersøgelse svarer, at de regelmæssigt jogger eller løber. I 1993 undersøgte vi danskernes motions- og sportsvaner for første gang, her svarede kun to procent, at de løb regelmæssigt, så der er ingen diskussion om, at løb er skudt i vejret de seneste 10-20 år.

Den udvikling kender de alt til hos Danmarks største løbsarrangør, Sparta, der bl.a. arrangerer DHL-stafetten, Alt for Damernes Kvindeløb og Copenhagen Marathon. Her har de oplevet en voldsom forøget interesse for løb og har måttet melde alt udsolgt flere måneder før løbsstart til flere af de mest populære løb.

- Vi har oplevet meget markante stigninger i interessen for løb. Særligt de seneste to år, hvor vi har haft op imod 20 procent vækst om året i deltagerantallet til vores løb, specielt de store løb som DHL, Kvindeløbet og Copenhagen Marathon. Men også vores mindre løb, bl.a. testløbene, som vi afholder i det tidlige forår, er steget gevaldigt. Samtidig oplever vi, at flere og flere firmaer ringer til os, fordi de gerne vil arrangere deres egne løb for de ansatte, fortæller Dorte Vibjerg, presseansvarlig hos Sparta.

Hun oplyser, at der sidste år var 8.300 tilmeldte til Copenhagen Marathon, det er godt 2.000 flere end den hidtidige deltagerrekord. Det gør maraton-løbet i København til et af de maraton i Europa med den relativt største stigning inden for de seneste år. Til Alt for Damernes Kvindeløb stillede 21.000 kvinder til start og arrangørerne måtte melde udsolgt. Hos et andet populært løb, Eremitageløbet, har man ligeledes ramt loftet for deltagere de seneste år:

- Eremitageløbet kan fejre 40 års jubilæum i år. Det gør løbet til ikke alene Danmarks første motionsløb, men også verdens første af sin art. Da løbet første gang blev afholdt i 1969, var der 2.344 løbere, der gennemførte. Dengang grinede folk af de tossede løbere, der kunne finde på at løbe rundt ude i skoven til ingen verdens nytte. I dag må vi melde alt udsolgt flere måneder før, når vi rammer loftet på 19.000 tilmeldte, fortæller Peter Fredberg, der er medlem af løbsledelsen for E-løbet.

Hos Sparta forklarer de den øgede interesse for løb med det store mediefokus, der har været de senere år, på sundhed og motion. Og så at løb som motionsform passer godt til mange danskeres hektiske hverdag:

- Medierne fokuserer intensivt på sundhed, og det smitter af. Ingen danskere er længere i tvivl om, at vi skal røre os, og der er løb en nem måde at dyrke motion på. Det kræver ikke andet end et par løbesko, så er man i gang. Der er kort fra tanke til handling, ingen krav om medlemskort eller haltider, og det passer godt ind i den moderne livsstil med mange gøremål og travlhed. Et andet parameter, der spiller ind på den forøgede interesse, er, at vi har fået kvinderne med. Betydeligt flere kvinder løber, det viser vores deltagerlister til de løb, vi arrangerer, siger Dorte Vibjerg fra Sparta.

Berlingskes eget løb, FriLøbet, på ti kilometer gennem København og Tivoli slår også alle rekorder. Løbet blev første gang afholdt i 2005 med 2.200 deltagere. I år er der cirka 6.300 deltagere tilmeldt.

Del

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere. Opret en gratis profil og del dine kommentarer.

Personlig træner

LØB NU TV

Løbeprogrammer

Personlig træner

Find en løbemakker

Søg

Spørg Chris

Løbskalender

Berlingske Medias løb
Brugerløb

Rutemåleren

Debatforum

Skadesordbogen

Alt om B.T. Halvmarathon

Alt om E-løbet

Alt om Nykredit Invest Friløbet