Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
Efter 500 kilometer på fem døgn på landevejen var det en totalt smadret Mikkel Borregaard Hansen, som nåede Fælledparken.
Foto: Sportsfotograf.comSådan ser man ud efter 500 kilometer
24-årige Mikkel nåede frem til Fælledparken, men turen fra Skagen var hårdere, end han havde forestillet sig.
I fem døgn løb og gik Mikkel Borregaard Hansen i snit 18 timer i døgnet. I et døgn var han i aktivitet på landevejen i 20 timer.
Målet var at løbe fra Skagen til Fælledparken i København, en strækning på ca. 500 kilometer, og sætte fokus på kræftramtes motionsmuligheder med en indsamling til Hæmatologisk afdeling i Rigshospitalet.
Missionen lykkedes, men havde sin pris. Det var en totalt smadret og udmattet Mikkel Borregaard Hansen, som nåede Fælledparken efter sit vanvidsprojekt: Danmark på tværs.
- Jeg fortryder ikke noget, men det var uhyggeligt hårdt. Jeg var forberedt på lidt af hvert og vidste, det ville blive slemt, men det var værre, end jeg havde troet, erkender han.
Få adgang til LØB NU's store 'skadesordbog' som MEDLEM+ HER
- Jeg har betændte akillessener, fødderne er én stor vabel, og tidligt i løbet fik jeg en mindre fibersprængning i venstre lår. En nat gik jeg helt sukkerkold.
På det sidste stykke fra Roskilde til Fælledparken blev han opmuntret af skiftende løbende ledsagere.
Den 24-årige smed fra Hedehusene, som kun har løbetrænet i to et halvt år, har brugt det seneste par dage til at komme til hægterne. Og sove.
- Jeg har været dødtræt, men er så småt ved at blive menneske igen. Det næste års tid vil jeg holde mig til mere humane løb som maraton og ultraløb, men jeg vil ikke udelukke, at jeg kaster mig ud i et større projekt igen, siger han og tilføjer:
- Havde du spurgt, lige da jeg kom i mål, havde jeg sagt: Nej, aldrig mere. Men nu tænker jeg ikke på smerterne længere. Kun på de gode oplevelser.
Indsamlingen til Hæmatologisk afdeling fortsætter. Man kan støtte via en SMS-indsamling: Send LØB25 til 1231 og støt med 25,- kr. plus trafiktakst. Læs mere på www.betterbody.dk.














