Vejen til bedre løb. Første måned 9 kr. - herefter 29 kr.Bliv MEDLEM+
LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

2012 er skudt i gang, og her er gode råd til, hvordan du får gang i løbeskoene i det ny år.
 Foto: Henning Bagger

2012 er skudt i gang, og her er gode råd til, hvordan du får gang i løbeskoene i det ny år.

Foto: Henning Bagger

Sådan får du gang i løbeskoene i 2012

| Tirsdag den 3. januar 2012, 13:52

2012 er skudt i gang, og det betyder, at det nu er tid til at udleve de mange nytårsforsætter - og flere vil gerne have gang i løbeskoene.

Gode råd til begyndere og let øvede

Nogle har haft løbeskoene pakket væk gennem den travle juletid, mens andre måske skal snøre dem for første gang.

Ens for dem alle er, at det er vigtigt at lave forskellige mål i træningen, hvis løbeturene i det nye år skal blive en vedvarende succes.

Lav konkrete mål

Hører du til dem, hvor det er mange år siden, at pulsen har været kørt i vejret, er det vigtigt, at du overvejer, hvad du gerne vil opnå med træningen.

- Målsætningen i selv er ikke at sige, at man vil træne. Det er ikke en målsætning. Det bliver for uspecifikt og ukonkret. Det skal gerne være et lidt mere målbart og konkret mål. Om det er tid, distance, vægttab eller lignende er op til den enkelte. Det er her, at nytårsforsættet skal omsættes til en realitet, siger løbeekspert Brian Dåsbjerg fra Danish Sports Academy.

Han fortsætter:   

- Det vigtigste, når man er ny motionist, er, at man finder noget, som kan motivere en. Det kan godt være, at det ikke er en idrætsgren, der motiverer, men motivationen kan ligge i, at man siger: 'Jeg skal tabe to kilo'. Det vigtige er, at der skal være en grund til at dyrke motion. Mange stopper hurtigt med at træne, fordi de ikke kan se meningen med det, fordi de ikke har sat sig mål. 

Som ny motionist kan det for eksempel være at tabe sig et par kilo, løbe fem kilometer, eller kunne klare trapperne til femte sal uden at blive stakåndet, men det kan også være deltagelse i et af sommerens mange motionsløb. Det vigtigste er, at målet kan skimtes i horisonten.

Og når målet er nået - kan et nyt sættes.

Kom i gang - igen

Flere danskere, som måske har været ramt af juletravlheden, har svært ved at komme i gang med at dyrke motion igen. Hvor de tidligere var af sted nogle gange om ugen, har julen nu slået dem ud af kurs. 

For dem gælder det også om at sætte sig mål med træningen, men også andre ting er vigtige, når der atter skal tages hånd om formen.

- Det vigtige for denne gruppe er også, at de tænker lidt kreativt. Der er jo en grund til, at de er gået lidt kolde. Hvis de syntes, at det var sjovt nok at komme ud at træne, så fik de det også prioriteret, selvom der var juletravlhed. Så det kunne være, at de skulle tænke over, hvad der kan gøre træningen sjovere og mere spændende for dem og i starten lave mange af de ting. Derefter kan de så stille og roligt få implementeret nogle af de ting, som der skal være, siger Brian Dåsbjerg, der har endnu et råd, hvis sofaen og røven er ved at vokse sammen.

- Det vigtige for dem, som tidligere har været i gang, men som nu er gået lidt kolde, er, at de bare kommer af sted. Det er ikke vigtigt, hvor hårdt det er eller hvor længe. Hellere bare komme af sted på nogle små ture og så efter en uge eller to kan de begynde at blive lidt mere disciplineret og øge træningen, siger Brian Dåsbjerg.
 

Del

Personlig træner

LØB NU TV

Løbeprogrammer

Personlig træner

Find en løbemakker

Søg

Spørg Chris

Løbskalender

Berlingske Medias løb
Brugerløb

Rutemåleren

Debatforum

Skadesordbogen

Alt om B.T. Halvmarathon

Alt om E-løbet

Alt om Nykredit Invest Friløbet