Vejen til bedre løb. Første måned 9 kr. - herefter 29 kr.Bliv MEDLEM+
LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

Når du har passeret seks lygter, har du løbet 100 meter. Det gør det nemt at træne intervalløb.
 Foto: Nils Meilvang

Når du har passeret seks lygter, har du løbet 100 meter. Det gør det nemt at træne intervalløb.

Foto: Nils Meilvang

Ny interaktiv løberute ser dagens lys

| Fredag den 14. oktober 2011, 12:16

Den københavnske park Søndermarken er blevet udstyret med nye lygter langs løbestien, som kan sætte tempoet for din løbetur og motivere dig, så du ikke sakker bagud.

Løb efter 'harelyset'

- Det er skide sjovt, siger sundhedsguruen Christian Bitz, der er mødt op for at løbe den 2,5 kilometer lange rute på den officielle åbningsdag for parkens nye tiltag.

Langs den nyudstukkede løberute i Søndermarken på Frederiksberg står lygter med præcis 16,66 meters mellemrum. De er udstyret med en smal, lodret kile af lys ved foden. Når 'harelyset' bliver aktiveret ved rutens start, begynder den første kile at lyse efter et par sekunder og derefter lyser den næste på ruten i det tempo, du har valgt.

Tempoet bestemmer du ved standeren, der står ved startpunktet på ruten - enten ved parkens indgang ved Pileallé og Roskildevej eller ved Bag Søndermarken. Her kan du bestemme, hvor mange minutter det skal tage, før du har løbet en kilometer; enten 12, 7, 6, 5 eller 4. Farven på lyset er forskelligt, alt efter hvilket tempo du vælger.

- Der er noget for alle. Jeg prøvede først fem-minutter. Det gik helt fint, og nu har jeg også prøvet fire. Der er det svært at følge med op ad bakke, siger Christian Bitz med svedperler på næseryggen.

- Det er en flot rute, og man kan jo løbe den, når man vil, og i det tempo, man vil. Alle kan være med, siger han og ærgrer sig over, han ikke bor tættere på parken.

Din løbetur bliver billedskøn
Søndermarken har fungeret som park i 300 år, og da lygterne i parken var slidte og skulle erstattes fik Slots- og Ejendomsstyrelsen idéen til Projekt Liv & Lys, som også indebærer små oaser med træningsremedier.

Langs løberuten finder du således tre forskellige træningsområder. Oasen til styrketræning, Vildnisset til balance og koordination og en rund scene med træunderlag perfekt til yoga- eller  pilatesøvelser.

- Vi syntes, at Søndermarken havde et større potentiale for noget nyt og moderne og for noget historisk. Og så ville vi gerne lokke løberne fra Frederiksberg Have ved siden af over i Søndermarken for at differentiere mellem de to haver, siger Niels Mellergaard, slotshavechef og en af hjernerne bag hare-idéen, mens han viser rundt.

Find din løberute med LØB NUs rutemåler
 
Desuden er en del af Projekt Liv & Lys også, at nogle steder i parken skal genskabes, som de så ud, da den blev grundlagt i 1700-tallet i en romantisk ånd. Det giver løbeturen endnu et løft.

- Uden løberne ved det, får de simpelthen stoppet så meget kulturhistorie ind i knolden på deres løbetur, siger Niels Melgaard, mens han peger på den nyanlagte bro, som er genskabt efter ældgamle tegninger.

Desuden bliver der også etableret to søer og hele projektet er færdig i 2012.

Del

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere. Opret en gratis profil og del dine kommentarer.

Personlig træner

LØB NU TV

Løbeprogrammer

Personlig træner

Find en løbemakker

Søg

Spørg Chris

Løbskalender

Berlingske Medias løb
Brugerløb

Rutemåleren

Debatforum

Skadesordbogen

Alt om B.T. Halvmarathon

Alt om E-løbet

Alt om Nykredit Invest Friløbet