Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
Bjarne Jensen fik efter Rio de Janeiro Marathon også den eftertragtede medalje som Seven Continents Finisher.
Foto: PrivatMaraton på alle syv kontinenter
Mange maratonløbere har en drøm om at løbe på alle klodens syv kontinenter. Kun for en forsvindende lille del går drømmen i opfyldelse, men for nordjyden Bjarne Jensen lykkedes det. Han er nu medlem af Seven Continents Club.
Som den tredje dansker nogensinde blev den nordjyske maratonløber Bjarne Jensen fra Hals medlem af Seven Continents Club. De første var Arne Sørensen og Peter Jensen.
Mål dit BMI, kondital og meget mere som MEDLEM+ på LØB NU HER
Det sidste kontinent, Bjarne Jensen fik med i samlingen, var Sydamerika. I kvælende varme, 28-29 grader, gennemførte han forleden Rio de Janeiro Marathon i tre timer og 24 minutter.
Det sværeste kontinent at få på cv’et er i sagens natur Antarktis. Den 52-årige viceskoleleder på Klarup Skole havde stået på venteliste i tre et halvt år, inden han fik chancen i februar i år.
- Det er et af de løb, man aldrig glemmer. Selve rejsen varede to en halv uge, og prisen for turen var 65.000 kr., siger han.
Bjarne Jensen har været med i Albatros Travel, DAF og B.T.s adventureløb i Kina, Sydafrika, Grønland og Himalaya med fornemme resultater. Han vandt på den grønlandske indlandsis, blev nr. 2 i The Big Five Marathon, nr. 3 på den kinesiske mur og nr. 4 på det tibetanske plateau.
- Den største oplevelse af de fire var The Great Wall Marathon. Jeg blev bedste dansker. Det havde jeg ikke drømt om i min vildeste fantasi. Det var Albatros-løbene, der gav mig idéen til at gå efter alle syv kontinenter, siger han.
Bjarne Jensen har løbet i alt 125 maratonløb og har en personlig rekord på 2.58.













