Løbnu.dk

Nye data fra i år demonstrerer også, at motion efter al sandsynlighed er det mest effektfulde redskab mod aldring. Motion slår alle cremer og bær, når det kommer til et godt overordnet helbred og reduktion i kroppens aldringsprocesser.

Den rette mængde og type motion er altså altafgørende, når det kommer til at have det godt, tænke bedre, se yngre ud, have et stærkt immunforsvar og bare generelt udmærke sig på alle fysiologiske og psykologiske parametre. Og det fører os til det kritiske spørgsmål: Hvilken mængde og type motion skal vi lave?.

Eksperter med delte meninger

Nogle eksperter mener, at den vigtigste faktor er, at vi er generelt fysisk aktive i løbet af dagen, og at det er den totale bevægelse, som er afgørende, når det kommer til at reducere risikoen for sygdomme.

Med andre ord: Går du 10.000 skridt om dagen - uanset hvordan - har du ramt din målsætning. Andre eksperter mener, at det er nødvendigt, at man også deltager i træning med højere intensitet.

Træning som er struktureret og baseret på at forbedre ens konditionsmæssige niveau. Mens andre vil mene, at styrketræning er påkrævet, hvis man ønsker at høste de virkelige fordele ved motion. Hver af disse lejre har masser af forskningsmæssig opbakning, men spørgsmålet er: Hvem har ret?.

De har alle ret

Min mening, som er baseret på en gennemgang af den tilgængelige evidens, er, at de alle har ret. Uden at tage højde for den moderne forskning, så viser et enkelt tilbageblik i den menneskelige historie, at forskellige former for fysisk aktivitet og motion giver god mening.

Antropologer anslår, at vores forfædre for flere tusinde år siden ikke blot var aktive - de var meget aktive. De gik formentlig op mod 20 km om dagen, og dagligdagen var ydermere præget af højintense sprint, hop og intenst muskulært arbejde flere gange om dagen.

Vores gener og krop er designet til bevægelse og intens muskelaktivitet. Der er stigende evidens for, at når vi ikke udfordrer vores muskler, knogler og kroppens systemer fra hjertet til hjernen, så begynder tingene at gå i kludder. Vi ved, at muskelvæv er involveret i meget mere end blot bevægelse. Vores muskler kommunikerer i bogstaveligste forstand via hormoner og signalmolekyler med hvert organ i kroppen inklusiv vores hjerne og hele vores immunforsvar.

Kroppens optimale helbred handler altså om god kommunikation indeni kroppen. Når kroppen er i god fysisk form og udfordres fysisk, lader det til, at kroppens kommunikation er mere effektiv og handlekraftig. Når kroppen ikke bevæges, som er tilfældet ved en inaktiv livsstil, så bryder kommunikationen sammen og helbredet forringes i takt med kommunikationsbristen.

Faktisk er fysisk inaktivitet så farligt for helbredet og velværet, at professor Frank Booth fra University of Missouri-Columbia, opfandt betegnelsen ' Sedentary Death Syndrome' ( SeDS) ( Stillesidende død syndrom, red.) for at illustrere, at motion er et spørgsmål om liv eller død.

Et sundt status quo

Jeg tror, at generel fysisk aktivitet, såsom at gå 10.000 skridt om dagen, er et effektivt redskab til at reducere risikoen for sygdomme og effektivt stoppe den massive brist i kroppens kommunikation, som følger med en fysisk inaktiv livsstil. Helt grundlæggende hjælper generel fysisk aktivitet os til at bevare et sundt status quo og flytter os væk fra sygdom.

Styrketræningen og den mere intense træning, som øger konditionen, giver en ekstra effekt, hvor man flytter sig endnu længere væk fra sygdom og samtidig øger sit energiniveau og funktionalitet.

Kroppens systemer, som modtager signaler om, at de bliver engageret og udfordret, vil søge at forblive sunde, forblive effektive, forbedre deres styrke og kommunikere til de resterende systemer i kroppen, at de skal gøre det samme. Systemer, som ikke anvendes og udfordres, vil simpelthen begynde at ældes, svækkes og nærme sig spillets afslutning - 'system-nedbrud'. Med andre ord nedbrydes kroppen ikke af brug, men i højere grad af manglende brug!.

Fra konstruktiv til destruktiv

Det betyder naturligvis ikke per definition, at mere er meget bedre. Man kan sagtens overdrive motion og nå til et punkt, hvor belastningen på kroppen går fra at være konstruktiv til at være destruktiv. Det er dog et fåtal, der behøver at bekymre sig om dette.