Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
10 km på fire uger
FriLøbet ligger lige om hjørnet, og nogle har måske opgivet tanken om at nå at få trænet sig op. Men hvis grundformen er i orden, kan man godt nå op på ti kilometer.
20.september skydes Friløbet i gang, og vanen tro går den ti kilometer lange tur blandt andet gennem Tivoli og omkring Søerne. Nogle er allerede klar til at tage spurten og gå efter de gode tider, mens andre måske er mere tilbageholdende med at få tilmeldt sig. Er man endnu ikke i tip-top form, er der dog ingen grund til at opgive tanken om at deltage i FriLøbet.
Tilmeld dig FriLøbet HER
Ifølge Morten Zacho, cand. scient. i idræt ved Københavns Universitet og indehaver af Motion-online, skal man ikke satse på at kunne træne sig op til at løbe ti kilometer på fire uger, hvis man aldrig har løbet før.
- Er man ikke vant til at løbe, bør man starte med at melde sig til et fem-kilometers løb. Ti kilometer er en voldsom belastning for kroppen at kaste sig ud i, og det giver en dårlig start på ens løbekarriere, hvis man tager munden for fuld fra start af, siger han.
Forde let øvede afhænger træningen op til FriLøbet af, hvor langt man kan løbe i forvejen.
- Kan man hverken løbe hurtigt eller langt, skal man starte med at vænne sig til at løbe langt. Er man i forvejen rimelig vant til de længere ture, kan man begynde at indføre fartlege eller intervaltræning på sine løbeture for at kunne opnå en bedre tid til løbet, fortæller Morten Zacho.
Det er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, Bente Klarlund Pedersen, enig i.
- De længere og længere ture har en psykologisk effekt i og med, at man finder ud af, at man kan klare mere. Intervaltræningen giver den gode tid. Kan man allerede løbe fem kilometer, er det meget nemt at komme op på ti, siger Bente Klarlund Pedersen, der også mener, at ti kilometer på fire uger virker urealistisk, hvis man aldrig har løbet før.
- Så handler det i stedet om at komme godt i gang, finde glæden ved at løbe og så vente til det næste Friløb, siger hun.
Nogle af de vigtigste råd, hun kan give nybegynderne, der gerne vil træne sig hurtigt op, er at starte med at holde sig i gang i 20-30 minutter to gange om ugen. Det gør ikke noget, at man ikke kan løbe i 30 minutter. Man skal fokusere på den tid, man bevæger sig, frem for distancen.
Ifølge Bente Klarlund Pedersen er det desuden nyttigt at finde sig en løbemakker, så man sammen kan motivere hinanden til at fortsætte træningen.
Meld dig til FriLøbet HER
Find dit personlige program til en 10 km HER.
















Skriv kommentar