Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
Kalorie-tælleri kan resultere i livsfarlige sygdomme.
Foto: ColourboxChris guider: Derfor taber du dig ikke
Forsvinder kiloene ikke fra dine sideben, selvom du forsøger alt, du kan med slankekure og motion? Det kan der være mange grunde til: Chris MacDonald giver sit bud på, hvad der går galt.
Hej Chris
Tak for dine gode svar.
Du sætter mange tanker igang hos mig, omkring det at tabe sig og leve sundt. Her kommer mit spørgsmål, for jeg er ved at være lidt frusteret. Jeg har siden 7. feb. forsøgt at tabe de ca 35 kg, jeg vejer for meget. Det gjorde jeg ved at starte med at træne og spise sundt. Jeg træner tre gange om ugen med ca 45 min styrketræning og 50 min konditionstræning pr gang. MEN jeg taber mig ikke særlig meget. Jeg har tabt 5,5 kg. Har du en god ide til hvordan jeg kan tabe flere kg?
På forhånd tak Signe
Læs meget mere om kost og motion på LØB NU
........................................................................
Kære Signe
Tak for din ros og dit spørgsmål.
Vægttab er på papiret et meget simpelt regnestykke. Der skal forbrændes mere energi, end der indtages, men mange ved ikke, hvor meget energi de forbrænder i løbet af en dag og er heller ikke klar over, hvor meget energi de indtager i løbet af en dag.
Vægttab skabes ved energideficit (underskud), og hvis man ser bort fra det sundhedsmæssige perspektiv, så taber man sig altså, selvom man udelukkende spiser vingummier, hvis bare man forbrænder mere energi, end man indtager. Jeg anbefaler naturligvis ikke, at man udelukkende spiser vingummi, men det betyder også, at man sagtens kan spise sund og varieret mad, men stadig ikke tabe sig, fordi man ganske enkelte spiser for meget energi samlet set. Så det vigtigste er at skabe energideficit gennem livsstilsændringer, som du allerede er i fuld gang. Livsstilsændringer som du kan holde fast i resten af livet.
De ekstra kilo er formentlig kommet over en længere periode, så vær tålmodig og giv det tid. Det er langt 'lettere' at tage på i vægt end at tabe vægt. Det kræver en disciplineret og ihærdig indsats. Jeg forstår, at du ønsker en hurtigere proces, men husk at have realistiske forventninger til din indsats og dine resultater.
Hvis du ønsker at speede processen en anelse, kan du skrue på to parametre. Du kan indtage mindre energi, eller du kan øge dit energiforbrug. Alt afhængig af hvordan de to parametre ligger i forhold til hinanden på nuværende tidspunkt, kan du også vælge at skrue på begge.
Det kan være en for stor belastning at øge træningsmængden både fysisk men også rent tidsmæssigt, så i stedet kan du evt. være mere bevidst om dit generelle fysiske aktivitetsniveau. Holde små aktive pauser i løbet af dagen, danse når din yndlingssang kommer i radioen eller andre måder, hvorpå du øger dit generelle aktivitetsniveau. Tag et kig på dit energiindtag. Hvad og hvor meget spiser du? Vær især opmærksom på mængderne.
Hold dit fokus på, at du gør noget godt for dig selv, dit helbred og dit velvære med din ændrede livsstil. Du forlænger potentielt dit liv. Det er en meget god bonus. Det kan være mentalt udfordrende udelukkende at fokusere på vægttabet. Tjek din indsats og hvis du kan se dig selv i spejlet og sige: Jeg gør alt, hvad jeg kan med de ressourcer, jeg har til rådighed. Så kan du ikke gøre mere. Med optimal indsats (uden fanatisme) skal vægttabet nok følge med og tålmodighed bliver din tro følgesvend hele vejen.
Jeg ønsker dig en god weekend og håber, det gav dig svar.
Stay graceful – stay strong!
Chris
















