Vejen til bedre løb. Første måned 9 kr. - herefter 29 kr.Bliv MEDLEM+
Debatforside -> Debat -> Skader -> Ondt i skinnebenene
Log ind eller opret en profil - så kan du deltage i debatten
Ondt i skinnebenene

Er der nogen der kan hjælpe. Jeg er "ny" løber. Startede i efteråret 2009. Kom hurtigt godt i gang og fuldstændig bidt af det. Løb indenfor få måneder halv maraton og løb ca 50 km om ugen.

Jeg fik skinnebens betændelse og blev behandlet med "Chok Waves" hvilket hjalp.... Jeg startede op igen og bliver nok "grebet" af stemningen..... Jeg får smerter igen... Prøver med pauser, ibu profen mv.

Tænker at pauserne er for korte 2-4 uger.

Denne gang startede jeg op efter 2 uger uden smerter. Jeg startede på et løbeprogram fra Løb nu. Har holdt programmet og sligevel får jeg ondt nu hvor jeg er i gang med 5, uge 5x5 min løb med 3 min gang... Er der nogen der har gode erfaringer med at komme af med problemet. Jeg håber svaret er at løbe skaden væk :-) men frygter svaret/rådene :-(
Glæder mig til at høre Jeres erfaringer..

:)Lone

50 km om ugen er langt, når

50 km om ugen er langt, når du kun har løbet få måneder. og hvis dit tempo også er lidt for hurtigt, så skal det gå galt. Du kan ikke løbe skaderne væk. Jeg taler af bitter erfaring.
Har selv lige haft en pause, jeg var kommet for langt op i tempo og løb for langt. Jeg måtte sætte mit tempo ned med 1 min pr km. og max 6 km pr. tur. og kun 3 gange om ugen. Nu er jeg kommet igang igen. følger nu det løbe program de anbefaler her på siden. Håber at du kommer igang igen.

Jeg har en veninde der har

Jeg har en veninde der har døjet med skinnebenet i de sidste 2-3 år og hun har nu været til akupunktør 3 gange, allerede dagen efter første besøg kunne hun løbe uden problemer, og efter 3 gange har hun ikke døjet med det siden :) Du kan også træne de muskler der sidder på forsiden af skinnebenet, dette gøres bedst på en trappe hvor du stiller dig på hælen helt ud til kanten og vipper dine fødder så langt ned du kan, og så op igen :) Noget andet jeg har hørt skulle virke, men ikke ved med sikkerhed er at gå barfodet så meget som muligt :) hvis du løber på løbebånd kan du evt. gå barfodet i 5-10 min inden og efter du løber med dine normale løbesko på :)

Hej Lone Må give Johnas ret.

Hej Lone

Må give Johnas ret. Fordi smerten er væk er ikke ensbetydende med at skaden er væk. Har selv været der, og det tog rigtig lang tid inden jeg kunne begynde igen. Men da jeg endelig kom igang igen, måtte jeg starte meget langsom op. Start med 1-2 km i rolig tempo. Har hørt flere specialister sige, at hvis man vi undgå skader, må man ikke forøge med mere end 10% pr. uge. Dette er en udmærket rettesnor og virkede for mig. Det sværeste er at acceptere det og virkelig holde sig der. Det kan tage tid at komme dertil.

Håber det lykkes for dig.

Marian

PS. Lyt til din krop, Lone.

PS. Lyt til din krop, Lone. Har efterhånden erfaret, at skader IKKE skal løbesvæk.

Rent skades og smerte mæssigt

Rent skades og smerte mæssigt er skaden ikke væk bare fordi smerten er det. Det tager tid for kroppen at hele og endnu længere tid hvis du bliver ved med at starte for hurtigt og hårdt op efter skaden endnu en gang er kommet til overfladen.

Så ro på, ned i mængde og ned i intensitet, men du kan godt løbe korte turer i lavt tempo for at holde lidt på formen og løbe økonomien. Hvis du er bange for at komme i dårlig form så find andre alternativer imens du bearbejder skaden.