Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny
Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:
12-årige Ludvig løbetræner med far, B.T.s chefredaktør Peter Brüchmann, 7-årige Emily holder sig stadig til dansen som motion.
Foto: Lea Meilandt MathiesenElsker at løbe med far
'Jeg er Danmarks sundeste mand'. Han griner, mens han siger det, men alligevel er det ikke til at tage fejl af. B.T.s travle chefredaktør, Peter Brüchmann, er glad for sin gode form, som skyldes regelmæssig træning kombineret med en sund kost.
Peter Brüchmanns to børn, Ludvig og Emily, er også vilde med at dyrke motion. Emily går to gange om ugen til dans, mens Ludvig løbetræner med sin far for at blive klar til B.T.s børneløb 27. september. Til den tid skal Ludvig løbe tre kilometer, og det skal han ifølge eget udsagn nok klare.
Deltag i B.T, Børneløbet den 15. maj med dine børn og få en sjov dag i Zoo i Aalborg eller København. Læs alt om løbet her
Hvordan kommer man i gang med motion?
Peter: De folk, der har mest brug for at motionere, er typisk dem, der har trænet mindst gennem deres liv. Synes man, at motion er en byrde, så handler det om at finde en sjov og realistisk sport, man kan holde ud at dyrke. Det må aldrig blive en lidelse.
Hvad er det sjoveste ved motion?
Peter: Boldspil og en tur på mountainbike er fantastisk, for det er leg. Det er sjovere end at løbe, men også mere tidskrævende.
Ludvig: Det er at løbe med min far og spille fodbold med vennerne.
Emily: Det er sjovt at danse.
Hvad er jeres mål?
Peter: Jeg betragter efterhånden motion som en nødvendighed, for det styrker min livskvalitet. Så det skal der være tid til i min kalender.
Ludvig: At komme i bedre form. Jeg er i o.k. form lige nu, men nogle gange bliver jeg hurtigt forpustet.
Hvilket brændstof bruger I?
Peter: Jeg siger tit for sjov, at jeg er 'Danmarks sundeste mand', for jeg tænker meget over, hvad jeg spiser, da kosten betyder meget for den gode form.
Ludvig: Jeg er ikke så vild med slik og kan bedre lide at spise en gulerod eller agurk.
Tip til god motion: En løber på motionsplan kan med fordel kombinere med styrketræning et par gange om ugen for at undgå skader. Styrketræningen kan foregå på samme dag, efter man har løbet. Det gælder om at lave øvelser, der styrker mave, ryg, ben og balder.
En effektiv måde at blive motiveret til at løbe på er ved at finde en løbepartner, som er bedre end én selv. Så har du altid en at jagte, og som kan presse dig.














Skriv kommentar